Vi hjælper dig og din forening

HUSET frivilligcenter og selvhjælp Vejen er en privat forening, og det er en bestyrelse der tegner HUSET.

I HUSET er vi tre ansatte.

Det hele begyndte i 1989, da en lille flok aktive husmødre i Vejen og omliggende husmoderforeninger begyndte at interessere sig for selvhjælp.  Lisbeth Bonde Pedersen fra Sdr. Bjert ved Kolding havde startet et lille "oprør" og sådan blev selvhjælpsgrupperne for Vejen og omliggende kommuner startet.

De startede med små grupper hjemme i deres private boliger, men med årene voksede de bogstaveligt talt ud af dagligstuerne.  Tove Sørensen, Skibelund var kvinden der gik foran, og sammen med andre frivillige, fik de skrabt lidt penge sammen til at leje et lokale i Nørregade 48, Vejen.  Så først på dette tidspunkt i 1994, blev der oprettet en bestyrelse.

Fra 1994 til 2005 dannede Nørregade 48 rammerne for selvhjælp, café, lektiecafé og kortspil.  I 2005 i forbindelse med en byrenovering, tilbød daværende borgmester og byråd lokaler i Østergade 2, Vejen.  Det er her vi bor endnu.  Et hyggeligt gammelt charmerende hus, hvor alle føler sig hjemme i de hyggelige rum både i stueplan og på 1. sal.

HUSET er platform for andre frivillige sociale foreninger i Vejen Kommune. Vi låner lokaler ud til vores medlemsforeninger. Vi hjælper med rekruttering af frivillige. Vi hjælper med at søge penge til foreningernes arbejde.  Synliggørelse af frivilligt arbejde. Foreningsnetværk. Vi er også en selvhjælpsorganisation.  Opretter selvhjælpsgrupper efter behov og forespørgsel.  Tilbyder medborgerlige samtaler. Åben Borger-café hver dag. Mentor, bisidder, økonomisk vejledning, Motion, Mamma Mia (international mødregruppe) og NADA.  Vi samarbejder med Integrationsafdelingen i Vejen Kommune og hjælper med opholdstilladelser, lektie / kulturcafé, matchning af kontaktfamilier, oplevelsesture og spise sammen arrangementer.

Vi er praktikplads for borgere henvist fra Jobcenteret.

Kig rundt på vores hjemmeside, og lær meget mere om os.