Partnerskab
Vil din virksomhed tage et større socialt ansvar ?
Vil I støtte en god sag og styrke de frivillige kræfter lokalt ?
Så vil vi gerne danne partnerskaber med Jer.
Der er kommet fokus på samarbejde og partnerskaber mellem foreninger og virksomheders sociale engagement og omdømme. Støtter man det samfund, man som virksomhed er en del af, giver det frivillige sociale arbejde mulighed for at udvikle sig til gavn for byen og borgerne. Engagementet i det lokale frivillige sociale arbejde giver medarbederne og omverdenen gode historier at fortælle om virksomheden. Det skaber respekt fra omverdenen og stolthed blandt de ansatte. Ved at indgå et partnerskab med HUSET Frivilligcenter og Selvhjælp Vejen sender man et signal til sine medarbejdere om, at man som arbejdsplads engagerer sig. Ikke blot i lokalsamfundet, men inden for et område, der virkelig rykker. Når virksomheden indgår et partnerskab med HUSET forholder den sig proaktivt til de vanskeligheder, som mange mennesker møder. Det kan være skilsmisse, tab, alkohol, stress eller ensomhed. Et partnerskab kan sikre, at lokalsamfundet har et tilbud, når behovet er der, både til virksomhedens ansatte, men også resten af byens borgere.
Hvad kan virksomheden så tilbyde i et partnerskab ? Det kan fx være hjælp til PR, fundraising, varer i form af kontorartikler og kaffe/te eller pengedonationer.
Lyder dette interessant for din virksomhed, så kontakt os endelig. Vi kommer gerne på besøg, hvis I kan afse en halv time.